Lovligt hvor træet er fældet
    
        
            Ulovligt træ defineres i relation til lovene i det land hvor træet er fældet.
            Lovteksten i EU’s tømmerlov, EUTR, definerer lovligt træ, som træ fældet i overensstemmelse med hugstlandets gældende lovgivning, d.v.s. følgende forhold:
         
        
     
    
        - rettigheder til skovhugst inden for lovmæssigt offentliggjorte grænser
 
        - betaling for rettigheder til hugst og for træ, herunder afgifter i forbindelse med skovhugst
 
        - skovhugst, herunder miljø- og skovbrugslovgivning, herunder lovgivning vedrørende skovforvaltning og bevarelse af den biologiske mangfoldighed, som er i direkte tilknytning til skovhugst
 
        - tredjeparters lovfæstede brugs- og ejendomsret, som skovhugsten påvirker, samt
 
        - handel og told, i det omfang skovbrugssektoren er berørt.
 
    
    Træ med en FLEGT-licens og træ med CITES-licens anses for at være lovligt fældet.
    Læs mere om FLEGT og CITES her.