Free cookie consent management tool by TermsFeed

FLEGT –licenstræ opfylder automatisk EUTR

Planker_boeg1

Indonesien bliver det første land der kan afskibe FLEGT-Licenstræ til EU.

EU og Indonesien er nået endeligt i mål med den frivillige partnerskabsaftale og har annonceret at de første licenser kan udstedes fra 15. november 2016.

FLEGT-licenstræ opfylder automatisk EUTR’s bestemmelser om Due Diligence. Det betyder at virksomheder der placerer FLEGT-licenstræ på det europæiske marked ikke skal foretage yderligere Due Diligence.

En FLEGT-licens dokumenterer nemlig at det handlede træ er lovligt produceret i overensstemmelse med lovgivningen i partnerlandet.

EU forhandler aktuelt partnerskabsaftaler med 15 tropiske producentlande. Se hvilke lande det drejer sig om og følg med i fremdriften her.

For at sikre korrekt og konsistent kommunikation om FLEGT-licenser og handel med licenstræ har EU støttet hjemmesiden flegtlicence.org, som er viet til praktisk information om FLEGT-licenstræ.

Her kan man finde masser af fakta og svar på ofte stillede spørgsmål, fra basal information om hvad FLEGT–træ er, hvordan det gavner ens forretning, hvordan EU-landenes myndigheder håndterer licenserne i praksis og meget mere.

Du kan læse mere om FLEGT og sammenhængen mellem FLEGT og EUTR her på portalen: www.eutr.dk/flegt/

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig opdateret om EUTR - EU's Tømmerlov

Disclaimer

  • Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler. Ved tvivlstilfælde er det til enhver tid forordning, lov og bekendtgørelse som gælder i forhold til indholdet på denne hjemmeside.