Hvad kan en virksomhed bruge certificeringsordninger som fx FSC og PEFC til i forhold til ‘due diligence’-kravene?

Certificeret træ har ikke samme status som CITES træ eller FLEGT træ og anses altså ikke pr. automatik som lovligt fældet.

EU-Kommissionen anerkender, at certificering eller andre ordninger, der er kontrolleret af en ekstern part, og som omfatter kontrol med overholdelse af gældende lovgivning, kan anvendes i risikovurderingen.

EU-Kommissionen har præciseret kravene til certificeringsordningerne, der skal være opfyldt, såfremt en certificering skal kunne bruges som troværdig risikominimering.

Både PEFC og FSC har revideret deres Chain of Custody’-standarder med henblik på at leve op til bestemmelserne i EUTR.

Man skal altid være opmærksom på at kontrollere de certifikater man får – herunder at de er gyldige og at de omfatter de relevante træprodukter. Herudover skal man være opmærksomme på, at fx et FSC- eller PEFC-certifikat ikke dokumenterer en vares / et produkts certificeringsstatus. Det gør kun handelsdokumenter som fx en faktura.

Print Friendly, PDF & Email
Posted in FAQ | Kommentarer lukket til Hvad kan en virksomhed bruge certificeringsordninger som fx FSC og PEFC til i forhold til ‘due diligence’-kravene?