Nyt om FLEGT-licenser og lukkedage mellem jul og nytår

Vanen tro fremsender vi hermed en oversigt over styrelsens planlagte lukkedage mellem jul og nytår. Når styrelsen holder lukket, vil der ikke blive valideret FLGT-licenser i TRACES.

Derfor anbefaler vi, at du i god tid inden varernes ankomst indtaster dine FLEGT-licenser i TRACES. Så er der også lidt tid at få rettet fejl eller udrede eventuelle problemer inden lukkedagene.

Lukkedage

Ligesom i 2018 holder Miljøstyrelsen lukket mellem jul og nytår i 2019. Vi anbefaler, at du senest mandag den 23. december indtaster dine FLEGT-licenser i TRACES.

Plads til forbedring

Vi oplever stadig nogle typiske fejl i forbindelse med indtastning i TRACES:

a) Upload licensen i Box 2. Der er relativt frit valg af format. Nu kan hele
licensen uploades, så side 2 med varelinjerne fremgår. Det letter
Miljøstyrelsens validering og giver os mulighed for at rette eventuelle
slåfejl uden at skulle returnere licensen i TRACES.

b) Og husk, at FLEGT-licensen skal indtastes i TRACES, præcis som den er.
Det vil sige, at hver varelinje skal udfyldes – men IKKE totalerne. De beregnes automatisk. Udfylder man totalerne, så slettes data i varelinjerne.

c) Anfør “invoice” i box 17. Det letter Toldstyrelsen i deres arbejde, når varen skal indfortoldes.

Kontakt os

Vi vil også gerne benytte lejligheden til at orientere om vores mailboks eutr@mst.dk.
Benyt gerne e-boksen, når du vil i kontakt med os. Vi er flere, der sidder med FLEGT-licenser, men da vi også har andre opgaver, kan vi være svære at træffe.
Mailer du til eutr@mst.dk, så vil der altid være en, der tager imod mailen.


Tak for godt samarbejde.
FLEGT-teamet

Print Friendly, PDF & Email
Posted in Diverse, Nyheder | Kommentarer lukket til Nyt om FLEGT-licenser og lukkedage mellem jul og nytår