Hvilke krav pålægger EUTR de træhandlende?

EUTR indeholder 3 primære forpligtelser som afhænger af hvor man befinder sig i trækæden fra skoven til forbruger.

EUTR skelner nemlig mellem en ‘virksomhed’ og en ‘forhandler’. En ‘virksomhed’ er den der bringer træet i omsætning i EU for første gang, mens en ‘forhandler’ udelukkende handler med træ som allerede er bragt i omsætning.

1. Forbud mod omsætning af ulovligt fældet træ – gælder for ‘virksomheder’

2. ‘Virksomheder’ der for første gang bringer træprodukter i omsætning på EU-markedet skal udvise ‘Due diligence’ – fornøden omhu.

3. Krav om sporbarhed for ‘forhandlere’.

Det er således afgørende for medlemmerne at fastslå hvor i trækæden man befinder sig. Et medlem kan være både ‘Virksomhed’ og ‘forhandler’, men forpligtelserne varierer altså afhængigt af om man selv bringer træet i omsætning for første gang eller om man køber træ der allerede er bragt i omsætning.

Print Friendly, PDF & Email
Posted in FAQ | Kommentarer lukket til Hvilke krav pålægger EUTR de træhandlende?