FLEGT-ordningen fortsætter som hidtil

EU-Kommissionen har modtaget skriftlig bekræftelse fra Indonesien om, at
lempelserne på kravene til FLEGT-dokumenter er blevet annulleret.

Det er i dag – den 11. maj 2020 – kommunikeret videre til alle europæiske FLEGT myndigheder.

EU-Kommissionen stopper derfor processen med suspendering af FLEGT-aftalen mellem Indonesien og EU.

Det vil sige, at FLEGT fortsætter som hidtil – også efter den 27 . maj 2020 – og danske importører kan fortsat benytte sig af FLEGT-ordningen for sikre lovlige og bæredygtige træprodukter importeret fra Indonesien.

I marts 2020 annoncerede det indonesiske økonomiske ministerium en række nye foranstaltninger som led i en COVID-19 handelsstimuleringsstrategi, herunder ophævelse af forpligtelsen til FLEGT-dokumenter (V-Legal-dokumenter), som er en del af kravene til eksport af skovbrugsprodukter.

På baggrund at dette startede EU en proces henimod suspendering af handelsaftalen mellem Indonesien og EU, fordi EU ikke kunne acceptere disse lempelser af krav til FLEGT dokumenter.

Efter pres fra EU og flere eksportvirksomheder i Indonesien har de indonesiske myndigheder derfor valgt at annullere de dele af handelsstimuleringsstrategien, der omhandlede FLEGT dokumentation.

Kontakt Miljøstyrelsen ved spørgsmål på eutr@mst.dk eller Forstfuldmægtig Lars Skovmøller på tlf. +45 21 73 83 34

Print Friendly, PDF & Email
Posted in Diverse, Nyheder | Kommentarer lukket til FLEGT-ordningen fortsætter som hidtil