Miljøstyrelsen har udgivet en årsrapport for deres arbejde med EUTR i 2016-2017.
Det er første gang, Miljøstyrelsen udarbejder en detaljeret gennemgang af hvilke opgaver der prioriteres og gennemføres indenfor fagområdet.
Miljøstyrelsen har skruet op for tilsynet
I rapporten kan du blandt andet læse om, hvordan Miljøstyrelsen har øget tilsynet med de virksomheder, der importerer træ og træprodukter til det danske marked.
I 2016-17 var Miljøstyrelsen på virksomhedstilsyn ca. 80 gange. Det er en fordobling af tilsynene i forhold til den foregående to-års periode. Styrelsen udstedte i perioden 20 påbud og tre virksomheder blev meldt til politiet.
Første FLEGT licenstræ fra Indonesien
Rapporten beskriver også håndteringen af de første træimporter med FLEGT-licenser fra Indonesien. Mere end 600 træimporter med FLEGT-licens er kommet ind i Danmark via det nye system.
Læs også mere om:
- EU-samarbejdet og det Nordiske samarbejde
- Begrundet mistanke og tilsyn
- Hvilke virksomheder der er gennemført tilsyn hos
I 2018 vil der blive gjort en ekstra indsats for at komme i kontakt med virksomhederne ved direkte kontakt og mere information om EU’s tømmerforordning. Det skal klæde virksomhederne bedre på til at overholde reglerne og undgå ulovligt fældet træ.