Free cookie consent management tool by TermsFeed

Jeg etablerer selv en due diligence-ordning, som jeg selv vedligeholder

Når du selv etablerer en due diligence-ordning, skal du sørge for at have adgang til følgende oplysninger om virksomhedens lager af træ og træprodukter:

Beskrivelse af træproduktet: Handelsnavn og produkttype, den almindelige betegnelse for træarten og, hvor det er relevant, fuld videnskabelig betegnelse for træarten.

Hugstland: Hvis der er forskel på risikoen for ulovligt fældet træ imellem landets regioner og koncessioner, skal Jeres virksomhed anføre information om den specifikke region eller koncession. Hvis ikke denne information haves, er landets navn tilstrækkeligt.

På baggrund af træart og hugstlandet for dine trævarer, skal du vurdere risici for, at ulovligt fældet træ indgår i dine varer via fem kriterier:

1) Forekomst af illegal hugst i landet eller regionen, hvor træet er fældet
2) Risiko træarter (træarter som i særlig grad er udsat for ulovlig fældning)
3) Sanktioner fra FN og EU
4) Længde og kompleksitet af forsyningskæde (fra hugst til indfortoldning i EU)
5) 3. parts verificering af træets lovlighed eller certificering

Mængde: Udtrykt rumfang, vægt eller antal enheder

Kontaktoplysninger på din virksomheds leverandør

Kontaktoplysninger på forhandler: Navn og adresse på forhandler, som træet og træprodukterne er blevet leveret til.

Dokumentation for lovlighed: Dokumentation eller anden information som viser, at træet opfylder gældende lovgivning i hugstlandet. Oplysningerne skal kunne verificeres.

Når din virksomhed er i besiddelse af ovenstående information, er det så rimeligt at vurdere ud fra ovenstående kriterier, at risikoen for, at der indgår ulovligt fældet træ i dine trævarer, er ubetydelig?

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig opdateret om EUTR - EU's Tømmerlov

Disclaimer

  • Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler. Ved tvivlstilfælde er det til enhver tid forordning, lov og bekendtgørelse som gælder i forhold til indholdet på denne hjemmeside.